• da
  • en
  • nb
  • sv
  • fr
  • de

Region Sjælland og Dalux har netop indgået en aftale om brug af FM-systemet, DaluxFM, på alle regionens 650.000 m2 ejendomme.

Regionen skal anvende DaluxFM til håndtering af opgaver indenfor drift og vedligehold, anlægsregistrering og forebyggende vedligehold, samt på sigt arealforvaltning med CAD og BIM-modeller og meget mere.

Region Sjælland har i forbindelse med udbuddet kigget nærmere på flere FM-systemer, hvor det endelige valg endte på Dalux.

”I udbuddets evaluering valgte vi at brugervenlighed skulle veje tungest. Vi vil gerne have at FM-løsningen skal ud til en bestemte brugere i regionen, hvor brugervenlighed og enkelthed er altafgørende for om de tager vel imod det og bruger det i det daglige. Det skulle nødigt være sådan at det kræver lange kurser for at kunne bruge FM-systemet.

– fortæller Ole Høgstedt, Byggekonsulent, Region Sjælland, og fortsætter:

”Vi vurderede at Dalux var det mest brugervenlige FM-system. Et stort plus i vurderingen var deres mobile app’s. Her kunne vi virkelig se vores behov for at FM-systemet kunne blive rullet helt ud og anvendt mobilt ”on location” af personale på de enkelte ejendomme, blive opfyldt.”

Anders Scheel, Product Manager hos Dalux, fortæller:

”Vi er meget beæret og stolte over Region Sjællands valg af FM-system. Dalux anvendes i dag på mange større byggeprojekter i alle danske regioner – flere regioner anvender også vores FM-system, men det er første danske region, som vælger vores FM-system til alle ejendomme. Vi glæder os meget til samarbejdet. ”

Mere om DaluxFM

web_macbook_1920